For at flere børn og unge oplever gode opvækstbetingelser, er der behov for en tidlig målrettet indsats over for børn og unge, der er i en udsat position.

For at skabe bedre betingelser for børn og unge i udsatte positioner er det vigtigt med en forebyggende og tidlig familierettet indsats, der understøtter trivsel, udvikling, sundhed og læring.

At arbejde tidligere forebyggende handler om at sætte tidligt ind med kvalificerede indsatser, der understøtter barnets eller den unges udvikling og tilknytning til hverdagslivet.

Dette gøres altid på baggrund af en individuel vurdering af barnets, den unges og familiens behov med udgangspunkt i deres ressourcer

 

I en tidligere forebyggende indsats har vi fokus på at være i tættere kontakt med barnet, den unge og familien, ligesom vi samarbejder tættere med kommunen og almenområdet for at få indsatsen til at lykkes.

Den tættere kontakt til barnet, den unge og familien er centralt for at vi har fingeren på pulsen vedrørende sagens udvikling, ligesom det er centralt, at vi kan foretage hyppige opfølgninger på mål og indsatser samt et eventuelt behov for justeringer

Det kan have store konsekvenser for børns muligheder både i barndommen og senere i voksenlivet, hvis der ikke reageres tidligt på begyndende problemstillinger.

Louise Harris


Kontakt EXITplans faglige leder ved behov for uddybning af indsats, lovhjemmel og priser.