PTSD

 

Af Samad Lazaar, PSYKOTERAPEUT

Fakta:

Bipolar betyder 2 ekstremer. Type 1 kalder vi den maniske fase. Type 2 er den depressive

Lithium, psykofarmaka, fungerer ved at reducere udsving og istedet stabiliserer det sunde neurale stisystem. Det er særdeles virksomt og begrænser risikofyldte tanker, unormal adfærd og følelser. 

Amygdala er involveret i tanker, langtidshukommelse og følelsesmæssige processer.I denne del af hjernen er det faktorer, som genetik og sociale trauma, der skaber unormaliteter og trigger de symptomer, som man altså ser hos bipolar lidende. 

 

Han holder sin far i den ene hånd og lillebror holder i den anden. Lille “Ali” er 9 år gammel og flygter gennem en mindre by i Irak med sin familie.

 “Luk øjenene” råber faren til ham, men han når ikke at reagere før han ser synet af døde , der ligger spredt ud over murbrokker og asfalt. Ali må være forsigtig når han træder fordi dele af dem er kastet ud på vejen, som han og familien betræder.  

De mange lige afgiv er en syrlig men samtidig sød og dog kvalmende stank.  Det er lugten  af kød, der er gået i forrådnelse og som mange år senere rammer ham, som en forhammer i panden, da han er i praktik hos en slagter i Danmark. 

En weekend havde den lokale slagter i den lille landsby nemlig haft strømafbrydelse og mandag morgen er den store fryser blevet til et varmeskab. Da han åbner døren får han svært ved at trække vejret og synker sammen på gulvet. “Filmen” starter og foran ham ser han døde mennesker fra krigen og det føles som om en del af ham selv er tilbage, til der hvor det hele skete. 

Kollegerne ser ham sidde på gulvet med et stift stirrende tomt syn. De hører det tunge åndedrag og ser tårerne trille ned af kinderne på ham. Slagtermester kommer ud fra kontoret og nærmer sig ham. Han rejser sig op og synker grædende sammen igen. 

Han kommer til sig selv på en psykiatrisk afdeling, hvor han ligger i enestue. Der er ingen omkring ham, og da han forsøger, at rejse sig er han  spændt fast. Døren åbner ind til hans stue og ind kommer en  “vagt” og beder ham ligge stille. Kort efter ankommer en sygeplejerske og efter det en psykiatrisk læge. De fortæller ham, at de var nødt til at fastspænde ham til sengen, da han forsøgte at stikke af.

Lægen spørger om han husker noget ? Det gør Ali ikke. 

Lægen fortsætter med at fortælle “ Du ville løbe din vej Ali – altså efter, at dørene til ambulance blev åbnet. Du havde trukket ambulanceføreren så hårdt i armen i forsøg på at komme væk, at hans skulder var trukket ud af led” 

“Du var helt psykotisk og derfor er du fastpændt fortæller lægen. Vi har behandlet dig med beroligende medicin. Du må forstå, at du ved ankomst var højtråbende og aggressiv og ambulanceredderne havde i forvejen svært ved at pacificere dig. Jeg forsøgte, at berolige dig mens du lå i båren og tilbød dig at du kunne indtage frivilligt medicin og da du svarede ja bad jeg dig sætte dig op i båren, men i stedet løb du ud af ambulancen og mod p – pladsen, hvor du blev overmandet af politiet som var blevet tilkaldt forinden.

“Er du rolig nu?” spørger lægen.

Lægen spørger om ikke de skal fjerne spænderne, så han kan få noget at spise og drikke. Det siger han ja til. 

Dette er historien om Ali, anonymiseret, som henvises til EXITplan af sin sagsbehandler, da Ali er kommet i ressourceforløb og skal afklares. 

Mit arbejde med denne klient varede i alt i 3 år inden han blev afsluttet og tildelt førtidspension. Hans diagnose er PTSD, Post-Traumatisk Stress Dissorder. Episoden i slagteriet, hvor lugten af kød og blod udløste en genoplevelse af hans traumatiske erindringer fra krigen –  ændrede alt i hans liv.

Allerede dagene efter sov han dårligere og dårligere. Ali forklarede mig, at nogle nætter sov han slet ikke fordi, hver gang han lukkede øjnene vendte han tilbage til krigen og de døde mennesker. Nogle af de døde talte til ham og rørte ved ham i søvne. 

Han forklarer, at han ikke kan finde ro når han skal i seng fordi han er bange for de mareridt han får. Helt ubevidst har han nok udskudt af gå i seng, fordi han var bange for, at der skulle ske noget med ham i løbet af natten. Når han endelig falder i søvn vågner han 2-3 gange  i løbet af natten. 

Han får svært ved at følge sin praktik herefter og 


Hvad forsager en bipolar lidelse ?

Forskere har fundet frem til, at det hænger sammen med hjernestrukturen, hvor neurologiske forbindelser ikke har samme stabile processer, som ved raske hjerner. 

En sund hjerner fastholder forbindelserne fra neuron til neuron, og samtidig rydder den op i ubrugelige neuroner for derved at fastholde momentum i forskellige tilstande, træde tilbage og fungerer harmonisk. Det er essentielt for en sund hjerne at fjerne ubruelige neuroner fordi de efterladte neurale stisystemer fungerer, som et indre navigationssytem i alle de situationer vi befinder os i. 

Forskere har ved hjælp af avancerede hjernescanningsudstyr fundet frem til, at bipolar lidendes hjerne ikke kan rydde op i defekte eller  ubrugelige neuroener og der derfor skabes nye neurale stisystemer, der konstant forstyrrer de ellers harmoniske stisystemer. 

Med disse forstyrrende stisystemer er konsekvensen, at bipolar lidende udvikler unormale adfærdsmønstre med unormale handlinger og det fører til psykotiske handlinger som blandt andet ses ved hurtigtale, desillusionerede tanker, paranoia eller hallunicationer.  

Trods den viden kan man stadig ikke pinpointe det ned til en enkelt årsag. I virkeligheden er det et mere kompleks problem, hvor hjernes amygdala også spiller en stor rolle. 

Amygdala er involveret i tanker, langtidshukommelse og følelsesmæssige processer. I denne del af hjernen er det faktorer, som genetik og sociale trauma, der skaber unormaliteter og trigger de symptomer, som man altså ser hos bipolar lidende. 

Tendensen er, at disse nævnte forhold kan findes i den sociale arv, og netop derfor kan vi sige at genetik har en del med det at gøre, men det betyder ikke at der findes et bipolar gen hos bipolar lidende. Istedet findes årsagen til udvikling af en bipolar lidelse i flere forskelige gener, som sammen interagerer og danner et komplekst mønster forskere stadig forsøger at forstå. 

Årsagen er altså kompleks og konsekvensen ved at have en bipolar lidelse er  en udfordring, også selv om det et muligt, at begrænse riskofyldte tanker, unormal adfærd og følelser ved at medicinere med Lithium. 

.

Indsatsen i EXITplan.

I EXITplan koordinerer vi indsatsen sammen med psykiatrien, kommune og andre offentlige myndigheder. Vi indrager klienten, og  er sammen om al planlægning, der er omkring lidelsen. Det gælder medicin, blodprøver, psykiatriske samtaler, psykiatriske indlæggelser, mestringssamtaler, støtte og vejledning til pårørende. 

Det er vigtigt for mig, at fremhæve lige netop vigtigheden i den pertentlighed, der ligger i plan og kortlægning af forløbet. Det er nemlig essentielt vigtigt for at undgå eller reducere psykoseperioden, der kan vare i op til 6 måneder og have alarmerende konsekvenser for klientens eksistentielle situation og ofte også liv og helbred. 

*kontakt forfatter, hvis du ønsker at vide mere om indholdet