Et massivt hashmisbrug som følge af omsorgsvigt….

Kvinde, 20´rne, hashmisbruger

 

Hun er ikke særlig gammel da det sker, men husker den måde hun blev psykisk mobbet af sin egen forældre, fordi hun var lidt overvægtig. Hun husker måden hun blev vækket på, som larmende og stressende, hun husker de mange morgener, hvor hun kom afsted uden morgenmad og med uglet hår. Hun husker konflikterne med sine forældre og hvordan hun som 16 årig bliver smidt på gaden og samlet op af “venner” med massivt misbrug af stoffer og alkohol

I dag kæmper hun med vægtproblemer, hash og kokain misbrug og en basal frygt om ikke at være ønsket i denne verden.

Indsatsen er naturligvis massiv terapi, hvor hun både tilbydes 1:1 terapi og senere inviteres hun i gruppeterapi. Her deler hun sin historie, og bliver imødekommet af de andre – det er dejligt for hende at høre at hun ikke er alene med disse problemer.

I 1:1 terapien er det vigtigt at hun lærer ubehaget at kende ved at sætte en fysisk markør på den følelse der opstår.

Vi får identificeret, hvad der trigger hendes behov for at ryge hash og hun skal arbejde på at genkende triggerpunkterne inden hun handler reaktivt på det. Disse identifikationsmetoder er psykoterapeutiske og består i at få kanaliseret ubehaget ned i kroppen ved ganske simple øvelser. I bund og grund kan man sige at den følelse der er opstået i 0-7 års alderen er blevet mødt af omsorgspersonerne med straf og derved opstår ubehaget.

Allerede efter 3-4 måneder har hun reduceret sit forbrug, så hun ikke længere ryger sin morgenjoint. I stedet erstatter hun det med meditation som hun har lært i EXITplans mindfullnessprogram.

Efter 7-8 måneder er hun så motiveret at hun starter op på vores værksted, hvor hun arbejder 1 gange om ugen i 4-6 timer.