Jeg kan ikke læse ham…

Kvinde, borderline, som henvises med det formål at hun skal afklares til beskæftigelse. Hun møder sin mentor for første gang – han er vedholden og fokuseret på målet – og hun, grundet sin struktur, har behov for at “mærke” ham. Hun benytter sig af metoder, som sandsynligvis  har virket for hende tidligere. Hun reagerer dissociativt, som er menneskets sidste overlevelsesstrategi uden trauma – men det virker ikke på ham. Han er stadig vedholden og målrettet.

Hun møder op på værksted og bryder tøjkodeks for at få en reaktion. Han tager kontakt og beder hende om, at skifte til normal kodeks. Hun bliver vred og kalder ham nedladende ting ( kun for at få den reaktion hun ønsker), men han er harmonisk og vejleder hende om, at skifte tøj eller finde en anden aktivitet i huset
.

Efter 14 dage giver hun til kende, at hun ikke ønsker at fortsætte mere i EXITplan og bliver hjemme.

“jeg kan ikke læse ham… og det gør mig fucking bange”

Til morgenmødet drøfter vi sagen, som har taget den drejning som vi havde forudset. Indsatsen skal reguleres og hun skal mødes i eget hjem med det formål at få italesat de dysfunktionelle udfordringer hun lider under i sine dissociationer.

Psykoterapeut, Samad Lazaar, indleder samtalerne i form af Walk and Talk – uhensigtsmæssige emner tages op i samtalerne – og på under 1 uge føler hun sig mødt og imødekommet og begynder igen at møde op i EXITplan.

Hun opnår arbejde som ufagligt servicemedarbejder på fuldtid efter 8 måneders i EXITplan.