Jeg ser spøgelser

Image result for spøgelserHan er traumatiseret fra krig og ødelæggelse fra hjemlandet og har boet i Danmark i 30 år.  Har været i arbejde i mange år, men pludselig en dag ser han en skikkelse. Den kommer og forsvinder igen lige så hurtigt – han fortæller det ikke til nogen. Efter noget tid bliver skikkelsen til flere, som dagligt besøger ham i eget hjem. Han bliver paranoid og tyer til rusmidler, som alkohol og hash for at dulme sine sanser. Kone og børn kan ikke bo sammen med ham mere, da han er utilregnelig. Konen opdager at han står op om natten og taler til nogen i stuen, som hun ikke kan se. Dette gør han flere gange, og en dag tager hun beslutningen om at flytte for børnenes skyld.

Han er nu alene og og isolerer sig. Ryger hash dagligt og alkoholforbruget er også steget markant. Han er inaktiv, destruktiv, asocial og uden mål i livet – alle ingredienser for at terminalisere sit eget liv er tilstede.

I EXITplan er strategien, at aktivere ham og samtale. Han tilbydes også NADA dels for at berolige hans ubalancerede sind, men også for at reducere behovet for hash ved abstinenser.

Han siger det hjælper at tale og at NADA giver ham indre ro. Han får efter nogle måneder mod på at komme ud blandt andre,. Her fastholder vi samtalerne med temaet om hvordan vi mennesker er indrettet og hvorfor behovet for at aktivere os er bydende nødvendigt for at opretholde en sund udvikling.

Grundet hans skizofrene diagnose og alvorlige paranoide tilstand er udsigten til at komme i ordinært beskæftigelse begrænset, så formålet er at afklare ham til flexjob eller pension.