Den motiverende samtale

 

Af Samad Lazaar, PSYKOTERAPEUT

Fakta:

Bipolar betyder 2 ekstremer. Type 1 kalder vi den maniske fase. Type 2 er den depressive

Lithium, psykofarmaka, fungerer ved at reducere udsving og istedet stabiliserer det sunde neurale stisystem. Det er særdeles virksomt og begrænser risikofyldte tanker, unormal adfærd og følelser. 

Amygdala er involveret i tanker, langtidshukommelse og følelsesmæssige processer.I denne del af hjernen er det faktorer, som genetik og sociale trauma, der skaber unormaliteter og trigger de symptomer, som man altså ser hos bipolar lidende. 

 

Her i EXITplan er det et af kerneopgaverne, at støtte og motivere den enkelte til forandring. Dette gøres bla. andet via den motiverende samtale.  

 

Motiverende samtaler handler ofte om at hjælpe i dette tilfælde borgeren med at finde ud af, hvordan personen skal forholde sig til vigtige og ofte komplekse ting i sit liv, og hvordan der kan ske ændring. 

Her kan via bla. åbne spørgsmål hjælpe borgeren til selv at finde svarene, som der vil give borgeren indblik i eget liv og situation. Altså være nysgerrig på hvad der “ligger inde i borgeren” og være med til at belyse det der allerede er eksisterende, frem for at det er mig, som fagperson, der kommer og fortæller, hvad borgeren bør og ikke bør gøre. 

 

Denne tilgang kalder man også “tankpassermodellen” at det er fagpersonen, der kommer med viden, og vejledning til, hvordan det skal gøres, og så skal borgeren tage imod, og det er netop det der ikke er essensen af motiverende samtale. Her er det borgeren, som er eksperten i eget liv og fagpersonen, der støtter op det det.  

 

Metoden bag den motiverende samtale tager afsæt i positiv psykologi og den kognitive terapi og samtidig er der brugt inspiration fra læringsteorier og motivationsteorier.  

 

Anerkendelse, håb, forandring og empati, er nogle af de vigtigste elementer i den motiverende samtaleteknik.

 

Meget peger på, at når man møde et andet menneske med nævnte tilgang, så er der størst chance for at hjælpe borgeren med at finde motivationen.

Det skyldes, at vi alle reagerer undersøgende når vi for lov at tale frit og uden fordomme. Der sker noget magisk i det indre når vi kan tale frit – vi hører os selv og kan pludselig reflektere mere over, hvad det er vi siger og ikke mindst kan vi stille os i en selvkritisk position og åbne det, som skaber den indre forandring – nemlig åbenbaringen – Samad Lazaar 

 

 

Jeg benytter mig af motiverende samtale fordi det virker. 

Det er et af de redskaber, som jeg i mit arbejde, som misbrugskonsulent i EXITplan, kan se skabe den mest positive udvikling for klienten. 

I nedenstående case har jeg brugt motiverende samtale, som et af redskaberne for bedst, at kunne støtte kvinden i positiv forandring. 

 

 

Borger case 

 

En ung kvinde midt tyverne, årelangt misbrug af hash, og er ambivalent i forhold til at stoppe sit misbrug. På den ene side giver hashen en følelse af ro og det er en automatisk handling der ligger dybt kvinden, på den anden side er kvinde træt af at være afhængig, synes det er dyrt og ønsker at komme videre i livet. 

 

Her har jeg arbejdet med kvinden igennem MI samtaler over en længere periode. Har aktivt lyttet til ambivalensen, og ikke kommet med løsninger, men har haft forståelse for kvindes perspektiv. Efterfølgende er det blevet muligt at fremme det forandringsudsagn kvinden er kommet med, og dermed fremme motivationen for at stoppe sit misbrug af hash.    

 

 

Kvinden er blevet mødt med anerkendelse og empati som en af de vigtigste elementer i den motiverende samtale. 

Hvad forsager en bipolar lidelse ?

Forskere har fundet frem til, at det hænger sammen med hjernestrukturen, hvor neurologiske forbindelser ikke har samme stabile processer, som ved raske hjerner. 

En sund hjerner fastholder forbindelserne fra neuron til neuron, og samtidig rydder den op i ubrugelige neuroner for derved at fastholde momentum i forskellige tilstande, træde tilbage og fungerer harmonisk. Det er essentielt for en sund hjerne at fjerne ubruelige neuroner fordi de efterladte neurale stisystemer fungerer, som et indre navigationssytem i alle de situationer vi befinder os i. 

Forskere har ved hjælp af avancerede hjernescanningsudstyr fundet frem til, at bipolar lidendes hjerne ikke kan rydde op i defekte eller  ubrugelige neuroener og der derfor skabes nye neurale stisystemer, der konstant forstyrrer de ellers harmoniske stisystemer. 

Med disse forstyrrende stisystemer er konsekvensen, at bipolar lidende udvikler unormale adfærdsmønstre med unormale handlinger og det fører til psykotiske handlinger som blandt andet ses ved hurtigtale, desillusionerede tanker, paranoia eller hallunicationer.  

Trods den viden kan man stadig ikke pinpointe det ned til en enkelt årsag. I virkeligheden er det et mere kompleks problem, hvor hjernes amygdala også spiller en stor rolle. 

Amygdala er involveret i tanker, langtidshukommelse og følelsesmæssige processer. I denne del af hjernen er det faktorer, som genetik og sociale trauma, der skaber unormaliteter og trigger de symptomer, som man altså ser hos bipolar lidende. 

Tendensen er, at disse nævnte forhold kan findes i den sociale arv, og netop derfor kan vi sige at genetik har en del med det at gøre, men det betyder ikke at der findes et bipolar gen hos bipolar lidende. Istedet findes årsagen til udvikling af en bipolar lidelse i flere forskelige gener, som sammen interagerer og danner et komplekst mønster forskere stadig forsøger at forstå. 

Årsagen er altså kompleks og konsekvensen ved at have en bipolar lidelse er  en udfordring, også selv om det et muligt, at begrænse riskofyldte tanker, unormal adfærd og følelser ved at medicinere med Lithium. 

.

Indsatsen i EXITplan.

I EXITplan koordinerer vi indsatsen sammen med psykiatrien, kommune og andre offentlige myndigheder. Vi indrager klienten, og  er sammen om al planlægning, der er omkring lidelsen. Det gælder medicin, blodprøver, psykiatriske samtaler, psykiatriske indlæggelser, mestringssamtaler, støtte og vejledning til pårørende. 

Det er vigtigt for mig, at fremhæve lige netop vigtigheden i den pertentlighed, der ligger i plan og kortlægning af forløbet. Det er nemlig essentielt vigtigt for at undgå eller reducere psykoseperioden, der kan vare i op til 6 måneder og have alarmerende konsekvenser for klientens eksistentielle situation og ofte også liv og helbred. 

*kontakt forfatter, hvis du ønsker at vide mere om indholdet