nej tak til skole!

Motivation defineres som en menneskelig stræben efter at leve så meningsfuldt og selvrealiseret som muligt. Den stræben er udtryk for mennesket inderste natur: 

  • at være konstruktiv
  • at være aktiv
  • at være social
  • at være målrettet.

Et menneske der dagligt stræber efter at udleve sin inderste natur beskrives som manifest motiveret. 

Et menneske, kan også være det modsatte og det kaldes latent motiveret. Et latent motiveret mennesker opstår når samspillet mellem psyke og livssituation ikke er harmonisk, og hvor mennesket er hjælpeløst overfor deres psykiske smerte. Det kan ikke håndtere det konstruktivt, og samtidig skal de leve med den. Løsningen bliver krampagtige forsøg på at beskytte sig mod selverkendelser og ubehagelig følelser. 

Vil du vide mere om manifesteret og latent motiverede mennesker, kan jeg anbefale min con- kollega Per Revstedts bog om motivationsarbejde. 

Casen drejer sig om en 14 årig dreng, som pludselig en dag ikke ønsker at møde op til undervisning på skolen længere.

 

Han udebliver fra undervisning, og får sværere og sværere ved at forestille sig, at han på et tidspunkt kan starte i skole.

Forældrene, som er ressourcestærke og engagerede i deres søn, går i dialog med skolen, som kort efter også inddrager relevante personer fra kommunen.

 

Forældrene siger, at han taler bedst med den ene af dem, og her giver han udtryk for ængstelse mod omgivelserne og særligt skolen.

Drengen taler slet ikke med skolen eller myndighedspersoner omkring sin manglende skolegang. han bliver væk fra aftalerne og forældrene vil ikke presse ham.

EXITplan kontaktes med det formål, at hjælpe den unge dreng med at finde interessen for uddannelse.

FAGPERSONER BESKRIVER DRENGEN, SOM VÆRENDE NORMALT BEGAVET, SUND OG RASK.
HAN HAR EN USUND INTROVERT FACON, LATENSTID OG ER MEGET FÅMÆLT.

 

 

Når folk finder ud af at jeg er psykoterapeut, så er det først spørgsmål oftest “ analyserer du mig så når vi taler sammen ?”

 

Mit ærlige svar er “ både ja og nej!” 

 

Lad mig starte med at forklare hvorfor jeg siger Ja!

Som terapeut er jeg uddannet til at fokusere på, at forstå tanker, følelser, og den adfærd, der rækker ud over det “normale”. Hvis jeg ser en på gaden, der taler højt, går anderledes eller siger noget, som ikke giver mening, så starter min analysering. Det er jo det jeg kan. Helt automatisk spørger jeg mig selv, om personen er påvirket af stoffer, har tics, er manisk, som følge af en lidelse eller noget helt fjerde.

 

Det kan jeg altså ikke gøre for. Hvis jeg ser noget, der skiller sig ud fra normalen, så trigger det helt automatisk et netværk af erfaringer og oplevelser, som igangsætter alt, hvad jeg har lært i min uddannelse og i mit liv. 

 

Det er jo heller ikke helt anderledes med dig fordi det er sådan hukommelsen virker. Vi har alle et indre navigationskort, som er relateret til vores erfaringer, uddannelser og oplevelser.

 

Hvis du er af den kvikke slags, så lagde du mærke til mit svar, som ikke er konkret. Jeg kan ikke give dig en nøjagtig forklaring på, hvorfor en person råber på gaden eller går anderledes osv.

Jeg kan ikke forstå, hvad du tænker bare ved at kigge på dig! Jeg har brug for at vide, hvad der foregår i dit hoved og hvad du føler i din krop. Den eneste måde at finde ud af det på, er ved at spørge dig.

 

Den anden del af mit svar som handler om “nej!” Kan jeg svare følgende på. Folk kommer til mig fordi de har et problem. Det kan være de ikke føler, de har det godt, har mange skænderier med deres partner eller det går dårligt skolen eller jobbet. 

 

Jeg kommer frem til årsagen ved at stille spørgsmål og den vej igennem finder vi oftest en sammenhæng, som giver mening og som vi kan arbejde med. At finde årsagen er kun begyndelsen af mit arbejde. Årsagen giver mig blot et billede af den type problemer du kan rende ind i og derigennem, hvilke metoder du skal benytte dig af for at undgå uhensigtsmæssig adfærd.

Årsagen fortæller mig ikke, hvorfor du oplever problemer eller hvordan jeg tilrettelægger den rette behandling.

 

Årsagen giver mig en fornemmelse af, hvor jeg skal kigge og det er her jeg begynder at analysere ved at stille dybdegående spørgsmål.

 

 

 

På mit første møde med den unge dreng, lad os kalde ham Magnus, gav han nemlig efterfølgende udtryk overfor sin forældre, at jeg var god til at “læse” ham .

Når jeg er hyret til en opgave for at hjælpe een eller anden, som ikke kan hjælpe sig selv, så er jeg fokuseret på at løse det.

 

Jeg ser indledningsvis på den afvigende adfærd og stiller derigennem spørgsmål om fortid, nutid, som er relateret til den uhensigtsmæssige adfærd. 

Hver gang han svarer, viser svaret mig en vej, jeg bør undersøge. 

Man kan måske forestille sig, at klienten og jeg befinder os sammen  i et stort mørkt rum og jeg skal hjælpe klienten med at  finde vejen ud til friheden.


De svar jeg får af min klient er kodeord, som kan åbne døren til friheden. Hvis jeg bevæger mig for hurtigt kan jeg risikere, at døren til friheden  smækkes i, så det er vigtigt, at processen er i klientens tempo. Det er de kodeord, som klienten kommer med, som hjælper mig med at finde de uforløste sammenhænge, som skaber den uhensigtsmæssige adfærd. 


Magnus´ optagethed af ængstelse giver mig det indtryk, at han oplever mangel på støtte og vejledning i livet. Mange af hans svar er korte og afvisende. Hver eneste gang jeg spørger til fremtiden trækker han sig ind i sig selv og vil ikke svare. Det giver grund til at være mere nysgerrig. Jeg tænker, at der må ligge noget her, som kan være i direkte sammenhæng med mange af de kropslige symptomer Magnus viser.

 

 

Kroppen spiller en afgørende rolle i den form for terapi jeg arbejder med, psykodynamisk. Årsagen til det er måske ikke helt indlysende for dig, men her er forklaringen. Imens at tanker og følelser kan bevæge sig frem og tilbage mellem fortid og nutid, så kan vores krop kun eksistere her og nu i dette øjeblik. Kroppen har nogle af de stærkeste energier, som er bundet op på vores instinkter. Når Magnus har en så tydelig reel forvandling må jeg se i retning af instinkterne og for alt i verden ikke ignorere dem, fordi det givet vis og erfaringsmæssigt kun vil skave endnu større problemer i behandlingen.

 

Kroppen har sin egen kinæstetiske hukommelse med sit helt eget sprog og med sin helt egen form for viden.

Det er derfor jeg stiller så mange spørgsmål. Det gør jeg for at analysere fortiden, og fordi genetik, vigtige hændelser i Magnus liv, hvor han er vokset op, kulturen og

familiestrukturen er vigtige i forståelsen af årsagen.

 Jeg kan også stille spørgsmål til fornylige opståede hændelser, der kan have trigget adfærden eller gjort den værre.

 Men den rigtige magi sker kun fordi terapeuter er gode til at identificere mekanismerne. Mekanismerne er årsagen til, at man ender i problemer.  

 Prøv at forestil dig, at Magnus er en bilmotor.

 Når den tændes, så igangsætter den problemer i gearkassen, bremserne osv.

 Magnus motor er bygget op af flere mekaniske dele, som er forbundet til hinanden. Analogien skal give dig en forståelse af, at hans “motor” er bygget op af dels ham selv, dels af hans arketyperne og omsorgspersoner. Nøglen til hans problemer findes her et eller andet sted og den skal jeg hjælpe ham med at finde og fikse.

Det der er vigtigt at forstå, er at det samme problem kan forsages af flere mekanismer og er ikke afhængigt af en bestemt mekanisme.

 Hvis du har en aggressiv adfærd når du føler dig presset, så er det muligt at årsagen findes i følgende temaer: følelsesmæssigt press som følge af konflikter, kritik, økonomi, uretfærdighed osv.

 Dvs. din adfærd, som er din motor går i gang, hvis nogle af disse temaer aktiveres.

Eller for at bruge analogien, så brokker koblingen sig først når du skifter gear, hvilket presser motoren osv.

Når jeg taler med Magnus om skole, bliver han stille. Det samme sker når jeg taler med ham om fremtid, uddannelse, undervisning og ungdomsjob. Han afviser samtlige spørgsmål med ”det ved jeg ikke ” og ” måske”. Som en af mine favoritforfatter, Per Revstedt skrev i sin bog ”Motivationsarbejde” så vil latent motiveret altid ”maske” sig med en anden adfærd. Magnus siger nej til skolen, men er det nu også den sande adfærd jeg ser? 
 

Når jeg ser på Magnus´reaktioner, så fortæller de mig, at hver jeg gang jeg nærmere mig et smertefuldt punkt, så fjerner han sig, som var han ved at brænde sig på et gasblus. Det gør sig gældende uanset om det er et svagt blus eller om det kører på fuld kraft. Han afviser mig konstant og han gør det i mange samtaler, inden han vælger, at total ignorere mig i flere måneder.

Jeg får en del opgaver, som handler om børn, der ikke har det godt i skolen og derfor opfører de sig uhensigtmæssigt overfor lærere og andre børn. Det man skal forstå i denne sammenhæng er, at den dårlige opførsel er trigget af, at der kan være andre mekanismer der igangsættes. Det kan være, at barnet har udfordringer ved at organisere information, som er givet i klassen, manglende søvn, manglende opmærksomhed fra andre elever, usikkerhed blandt andre børn, undertrykkelse af tanker og følelser, som dukker op eller noget helt andet.

Jeg siger ofte “ noget helt andet” men det er fordi den menneskelig adfærd er kompliceret og det er svært at finde den helt præcise årsag til den uhensigtsmæssige adfærd, eller forklaring på, hvorfor folk gør som de gør.

Jeg finder frem til adfærden, ved  også at basere min analyse på, hvad forældrene fortæller mig, hvad barnet har fortalt, hvad skolen siger, hvad den nyeste forskning viser og min generelle viden og erfaring omkring behandling af emnet.  

Jeg giver aldrig op på mine klienter, så jeg giver naturligvis ej heller op på Magnus. I alle erhverv har man et begreb, man kalder for kalkuleret risisci. I behandlingsverden ved vi med stor sikkerhed, at klienten vil opleve recidiv (tilbagefald) til gammel adfærd, som er forbundet med tidligere indlærte mestringsstrategier.  Det er netop det, som Magnus viser ved at trække sig total fra mig – han benytter sig af tidligere indlærte mestringsstrategier, som giver mening for ham fordi det har hjulpet ham i en eller anden konkret overlevelsessituation. 

 

Situationen med Magnus er altså set ud fra et terapeutisk perspektiv sundt, selvom jeg har fået den kolde skulder. Han svarer ikke på opkald eller beskeder. Hans adfærd viser mig et punkt eller punkter i hans liv, hvor der ligger meget smerte. 

En ikke terapeut eller professionel kan tolke situationen, som at klienten ikke er motiveret, og derfor giver det ikke mening at hjælpe, men det gør jeg naturligvis ikke. 

Vi skal huske på at Magnus er latent motiveret og hans adfærd viser mig som skrevet, at jeg har rørt ved noget smertefuldt og han motor er nu gået totalt i stå og skal repareres. Magnus brug for restitution i en periode og det giver jeg ham. Jeg giver ham også min opmærksomhed i form af beskeder, som han ikke behøver at svare på. Når han ikke behøver, er der ingen press og derved intet smertefuldt.

Man kan også forestille sig, at hans psykiske belastning er en fysisk lidelse, som eks. Influenza. På samme måde som med influenza har man brug for støtte, ro og tid. Jeg gør kun tingene værre, hvis jeg presser en influenzaramt med krav. Sygdommen kan eskalere og tage endnu længere tid at komme ud af. 

Jeg sendte ham daglige beskeder, også i weekenden i de første uger, hvor jeg bare skrev ” håber du får en god dag knægt!”. Senere skrev jeg motiverende beskeder som ”Livet er som et stort billede, der består af tusindevis af pixels – hold modet oppe ” altid efterfulgt af en smiley.

I de sidste uger af den 2 måneder lange periode vi fik kontakt igen og  jeg skrev længere beskeder til ham, hvor jeg altid sluttede af med at tilbyde at køre en tur og drikke en sodavand. 
 
Han kunne svare “Thumbs Down”, hvis han ikke ville og “Thumps Up “, hvis han ville.
Han sendte i flere dage ” Thumbs Down “, og jeg fortsatte med at skrive til ham. Min adfærd skulle vise, at jeg var der for ham, selv når livet var sværest.
 
“Pludselig en dag kom der en “Thumbs Up” på at mødes igen”
 

Der foregik til tider også en sideløbende behandling med forældrene og på den måde havde alt, hvad vi arbejdede fokus på den udfaldsgivende mekanisme fordi det var roden til problemerne. Hele processen var et samarbejde dels mellem min klient og mig dels også med forældrene, hvis det giver mening. Det gjorde det i dette tilfælde. Forældrene modtog i mange måneder psykoeducation, hvor motivationsmetoder og coachingstrategier blev prøvet af i klinikken, inden de prøvede det af på Magnus.

Nu var der pludselig ikke kun mig, der forsøgte at igangsætte hans motor, men også mor og far, som daglig sendte mig mails med, hvad han sagde og gjorde.

 
Den sidste mail:
Magnus er stoppet med at spise sin mad inde på sit værelse og er begyndt at spise sammen med os i spisestuen. Den anden dag så jeg ham smile for første gang. Jeg må altså erkende, at det er svært at holde gejsten oppe, når han pludselig bare rejser sig, hvis vi taler om arbejde. Men vi gør det selvfølgelig fordi han har godt nok rykket sig meget de sidste måneder. I dag var han i bad, og har lagt sit tøj til vask. Han har ryddet lidt op på sit værelse og jeg har tilbudt ham hjælp, hvilket han gerne vil have.
VI har ryddet op i flere timer og for første gang i måneder taler jeg nu med ham igen. Gud hvor har jeg savnet det! Han er en dejlig dreng, som har det svært.
Her til aften talte vi om, hvad han godt kunne tænke sig og han sagde noget som fik mig til at knibe en tåre. Han vil gerne ses med dig igen og tale om et muligt job, ungdomsjob.
 

 Jeg holder ikke på hemmeligheder ift. hvad jeg tænker, er årsagen til, at deres problemer opstår.

Jeg siger, hvad jeg tænker og tjekker konstant ind på min klient, for at høre om det giver mening ift. til deres erfaringer og oplevelser.

 Husk på, at jeg er ekspert i mit arbejde, men de er eksperter i eget liv.  Forældrene skal inddrages når det giver mening. Man skal se på dem som en hjælpemotor og i dette tilfælde kunne de hjælpe. I andre tilfælde skal man lige regulere lidt på energien, så den er fuldstændig afstemt med den situation de befinder sig i. Det nytter ikke noget at træde sømmet i bund, hvis man skal trække en anden bil – så knækker rebet. Man må godt træde i bund, men det skal foregå i det korrekte tempo.

Magnus er sluttet i forløb i EXITplan. Hans motivation for at komme i job skubbede positivt til hans andre personlige egenskaber. Han er nu ikke alene aktiv i eget liv, han er også konstruktiv, social og målrettet. 
 
Sikke en EXITplan.