EXITplan CASE: Vrangforestillinger

En vrangforestilling er et af de mest alvorlige symptomer som ses i forbindelse med alvorlige psykisk sygdom. En vrangforestilling er en idé eller forestilling, som for personen fremstår fuldt ud virkelig, men som ikke objektivt er forankret i realiteterne – og derved ikke synlig for andre.
Psykose er et psykiatrisk begreb for en sindstilstand, hvor personen har mistet kontakten til “virkeligheden”. En psykotisk persons tolkning af omverdenen er blevet SÅ privat at andre mennesker finder det meget svært (eller umuligt) at forstå.
Der findes generelt to typer psykose. En psykotisk tilstand kan skyldes sygdom eller forgiftning. Når forgiftning er årsagen, er der oftest tale om indtagelse af bevidsthedsændrende stoffer som hash eller LSD. Men psykoselignende tilstande ses også i forbindelse med (overdrevent) indtag af andre stoffer, heriblandt alkohol.

Men oftest er årsagen til psykose alvorlig psykisk sygdom, som eksempelvis skizofreni eller paranoid psykose.
En psykose kan opstå pludseligt eller opstå gradvist over en periode. Sygdomsbilledet ved psykose varierer meget fra individ til individ, og kan ændre karakter over tid. De mest almindelige symptomer omfatter en, flere eller (i sjældne tilfælde) alle af de følgende: vrangforestillinger, tankeforstyrrelser, hallucinationer, humørændringer og mangel på erkendelse af egen sygdom.

EXITplan har i sit arbejde været i kontakt med en alvorligt psykisk lidende borger. Borgeren har åbenlyst voldsomme vrangforestillinger og hallucinationer. Han fortæller at han ser “spøgelser” hver eneste dag. I denne forbindelse er det vigtigt at nævne at vrangforestillinger IKKE er det samme.

Definitionen på en vrangforestilling er at man ser, hører og/eller fysisk mærker ting som kun er “virkelige” for den enkelte, men ikke egentligt tilstede. Det at en vrangforestilling kun findes i den enkeltes sind, gør det meget svært for andre at forstå hvad den syge person oplever. Uden mulighed for at egentligt at forstå vrangforestillingens karakter, virker vedkommendes adfærd desuden ofte meget bizar og skræmmende for andre. Hvilket medfører at mange mennesker er bange for sindslidende mennesker, hvilket leder til isolation og marginalisering af en syg person. Hos EXITplan er håndtering af sindslidelse imidlertid en af vores spidskompetencer.

Ovennævnte borger lider, som nævnt, af alvorlige vrangforestillinger, og han har fået ordineret medicin mod angst og aggressiv adfærd. Fra EXITplans side planlagde vi som udgangspunkt at besøge borgeren to ugentligt i hans eget hjem, samt at hjælpe ham i forbindelse med hans igangværende behandling i psykiatrisk regi. Han fortæller os ved disse besøg at han selv synes at han er faldet lidt mere til ro, men at han er stadig yderst skeptisk overfor sin medicin, og han har ikke lyst til at tage den.
Denne mistro overfor farmaceutisk behandling er ikke ualmindelig hos skizofrene mennesker, da mistanke eller fast tro på at “de andre” vil dem ondt også er en almindelig vrangforestilling. I denne kontekst skal det dog også nævnes at de fleste former for anti-psykotisk medicin HAR ubehagelige bivirkninger og set i dette lys, kan en persons manglende mod på at tage medicinen også opfattes som en reaktion der ligger indenfor det helt normale.

EXITplans mentorer har flere længere samtaler med den syge borger om hans “spøgelsessyn”, da det plager ham meget og ofte. Det relationelle forhold mellem EXITplan og borgeren gennem de sidste år gør ham gradvist mere og mere tryg, og han fortæller os desuden at han desuden ofte ser “et lille barn i stuen”, samt andre skygger der går frem og tilbage ude i gangen. Hver gang han undersøger sagen, finder han altid at der ikke er nogen.
Han beskriver selv hvordan han er kommet i hvad han beskriver som en “manisk tilstand”, hvor han søger svar på alle disse oplevelser via internettet. Her har han fundet mange lignende historier hvilket overbeviser ham om at alt hvad han oplever er korrekt. På denne måde har internettet en negativ virkning på hans sygdom, og han er desværre sikkert ikke den eneste der får bekræftet sine vrangforestillinger online.

Exitplans mentor har i dette tilfælde til opgave at gradvist overbevise og motivere ham til at beskrive disse oplevelser for en psykiater som, bedre end os, kan give ham en god forklaring på hvordan medicinen vil hjælpe ham til at slippe for “spøgelserne”.
Vores opgave er desuden at perspektivere alle hans refleksioner, så han får et modificeret syn på hans oplevelse. VI skal huske det er hans disse oplevelser kun er vrangforestillinger i vores øjne, men meget ægte for ham. Det er ikke vores opgave at modbevise eksistensen af vrangforestillingen, men derimod at motivere ham til at modtage medicinsk behandling, samt at motivere ham til at iværksætte egen reflektion.