komplekse sager
skrevet af faglig leder, Louise Harris
Louise Harris
Louise startede i EXITplan i 2016 og siden da påbegyndte kvalitetssikring af sag gangen. For at kunne vejlede medarbejderne på bedste vis blev hun sendt på efteruddannelse i ca. 1 år.
Sags- episode metoden er en særdeles effektiv måde, at tilgå komplekse sager på.
Evidens, erfaring & teori
Alle handle muligheder skal have udgangspunkt og fundering i evidens baseret viden. Det stiller krav til den enkelte medarbejder om hele tiden at skulle underbygge forslag til handlemuligheder med evidensbaseret viden.
Borgeren føler sig hørt
Udfordringerne kan sagtens løses af flere professionelle i EXITplan, så længe der er en koordineret indsats, som metoden sikrer.
Sags – epiosode analyse
1. Hvad ved vi om borgeren?
2. Fremlæggelse af hypoteser, drøftelse og fundering.
3. Overordnet handleretning.
4. Konkrete handleretninger.
HVORDAN LØSER VI KOMPLEKSE SAGER?
I EXITplan arbejder vi med borgere med komplekse problemstillinger herunder sindslidelser, misbrug, dobbeltdiagnoser, kriminel baggrund som f.eks en behandlingsdom, samfundstjeneste, fængselsdom og/eller borgere som færdes i bandemiljøet eller rockermiljøet. Vi vægter høj faglighed da dette er en forudsætning for at løse opgaverne, og kvalificere vores borgere i de opstillede mål.
Som socialfaglig leder og koordinator skal jeg sikre den faglige kvalitet, og løbende udvikle vores daglige praksis. Dette gør jeg ved at forholde mig til de aktuelle strømninger på fagområdet med henblik på at sikre fremdriften i EXITplan samt måle og evaluere på de indsatser vi tilbyder. Evalueringen foregår internt i EXITplan, men også i samarbejde med vores samarbejdspartnere.
Et andet vigtigt element i den socialfaglige ledelse er, at give relevant feedback på de sociale mentorers konkrete opgaver således, at vores praksis i EXITplan drives og udvikles fagligt.
Metode
Kvalificeret vejledning og sparring skaber læring og øger det faglige niveau. Derfor har jeg implementeret metoden ‘sags- og episode analyse’ på vores ugentlige sparringsmøde.
Udover at løse kompleksiteten i sager har sparring af enkeltsager også til formål, at belyse ‘mellemregningerne’ i vores arbejde, så baggrunden for vores løsninger og valg af metoder ikke bliver til ‘tavs viden’. Dette skal være med til at kvalificere og opløfte den enkelte medarbejder fagligt. Den enkelte kvalificeres til at argumentere fagligt for sine løsningsforslag. Den faglige argumentation skal både tage udgangspunkt i erfaring, evidens og teoretisk grundlag.
Case
Der er tale om en kvinde på 26 år. Hun har haft en turbulent opvækst med anbringelser på institution og i plejefamilier. Familien har været belastet af mors alkoholmisbrug og fars psykiske sygdom. Hun har forsørget sig med offentlige ydelser siden det 18. år og har aldrig været i ordinær beskæftigelse. Hun har forsøgt uddannelse flere gange, men har ikke kunnet fastholde og gennemføre. Hun betegner sig selv som et ‘systembarn’ og har aldrig haft tillid til voksne. Hun stiller sig skeptisk overfor alle tiltag og udebliver fra sit beskæftigelsestilbud. Årsagerne til fraværet oplyses som ‘”jeg kan ikke overskue det idag”, “jeg er træt”, “alle er nogle idioter og ingen forstår mig”. Kvinden har et misbrug af hash, men er ikke interesseret i misbrugsbehandling. Hun har en psykiatrisk diagnose, men er ikke interesseret i medicinering. Kvinden har mange konflikter med sine omgivelser og håndterer dem med vrede og til tider med udadreagerende adfærd.
Hypoteser
Vores hypoteser i denne case er, at kvinden konstant er i alarmberedskab, er vokset op i en ambivalent tilknytning, har svært ved nederlag og at hun selvmedicinerer sig. I casen
ønsker vi at vide hvordan vi kan ændre hendes destruktive mønstre til noget produktivt og derved opnå tilknytning til arbejdsmarkedet/uddannelsessystemet.
Indsats og teori
Hvordan arbejder vi så med mennesker, som konstant er i alarmberedskab, er vokset op i en ambivalent tilknytning, har svært ved nederlag og selvmedicinere sig? Til løsningen af problemstillingen læner vi os op ad Per Revstedt teori; ‘Små succeser stabiliserer den indre positive kerne’ og Hale Dwoskin ‘at lære at identificere ubehaget i nederlag’. Vores menneskesyn er positivt og vi har en tro på, at der ikke findes nogen håbløse tilfælde.
Der arbejdes på at skabe en god relation hvor temaerne er tryghed, omsorg og tydelighed. Når kvinden udebliver fra tilbud ser vi det som en ‘kontaktrebus’, som skal løses. Denne løses konsekvent ved, at opsøge kvinden ved fravær og have en individuel samtale. Hun vil således opleve ‘at de vil mig på mine dårlige dage’. Der arbejdes på at italesætte ‘truslerne’ gennem individuel terapi. Ydermere arbejdes der på, at kvinden inddrages i sin plan og der opstilles konkrete og overskuelige delmål som skaber små succesoplevelser. Gennem en god relation, motiverende samtaler og succesoplevelser styrkes den indre positive kerne. Herved kan man rykke en latent motivation (passivitet, isolation og manglende ansvarstagen for eget liv) til en manifest motivation hvor man er aktiv, målrettet og socialisere sig.
Evaluering af metode
Gennem metoden er vi blevet bekræftet i, at vores indsats skaber progression. Den særlige gevinst ved denne erfaring er, at vi får sat teori og metode på vores handleretninger og dette skaber den faglige ramme for vores indsats. Vi har også erfaret at indsatsen nytænkes og at der kommer nye perspektiver på sagen, som frembringes af den systematik, som metoden er bygget op omkring.
Vi benytter os af metoden når vi modtager en ny henvisning, så vores handleretning er på plads når borgeren starter i forløb. I takt med, at vi opnår et øget kendskab til borgeren evaluere vi indsatsen gennem metoden, og regulerer såfremt der er behov for yderligere handleretninger.
