Har du og din mor et godt mor/datter forhold ?

Den knap så “pæne skilmisse” fører ofte mere smerte mod børnene end mellem forældrene.

Her står jeg så for 4 år siden i en sag, hvor jeg skal hjælpe en ung pige med at navigere mellem en usund ekstrovert far med kontrollerende tendenser og ansvarsafvigende adfærd og en mor, som har fundet løsningen på skilsmissen ved at være stille og ellers indtage alkohol på daglig basis. 

Den unge pige er på det tidspunkt i starten af sin teenagealder, og tager langt mere ansvar for sine forældrenes umodne adfærdsmønstre ved at diplomatisere konflikter.

Hun har påduttet sig en knap så autentisk voksenadfærd, som identificeres ved hendes overdrevne kontrollerede måde at håndtere omstændighedsubehag på. 

Det er stort set ikke til at se, hvornår hun er påvirket af det der sker af negative ting i hendes omgivelser, og hun håndterer det med smil og ekstrem selvkontrol. 

Jeg bekymrer for, hvornår hun bryder sammen, fordi det press hun er underlagt kan hun ikke holde til i længden. 

Min tilgang er at møde hende der, hvor hun er og det er i den “verden” hun har skabt omkring sig, som er perfekt og uden fejl og mangler. Vi taler om hendes planer for fremtiden, budgetter, kæreste og uddannelse. Hun har alt på plads, som var det et manuskript. Alt er perfekt. 

De mange efterfølgende samtaler kan jeg huske, at jeg på en eller anden måde er imponeret over hendes vedholdenhed.

Jeg leder intenst efter huller eller krakeleringer i den fine lak, men intet finder jeg. 

Jeg husker, at jeg tænker: 
” hvad mon der skal til før hun knækker?”

Jeg følte mig som betjenten, der er ved at afhøre en kriminel og blot venter på det ene ord, som åbner op for pandoras æske, så jeg kan hugge til.

Men intet skete der !

Hun er meget behersket og kontrolleret. 

Så een dag sker der noget, som ændrer hele billedet.

Konfliktsituationen mellem hendes fraskilte forældre eskalerer. Hun bor skiftevis ved far og mor, og den eskalerende konflikt handler om penge – de penge den ene forældre får for at have hende boende, og den anden forældre kræver nu betaling for de dage hun er ved denne. 

Hun føler sig, som en kastebold siger hun i den efterfølgende forløsende samtale. Læberne dirrer og stemmen er grådlabil. Hun kigger ned i gulvet og har hænderne foldet foran sig med fingrene flettet ind i hinanden. De er helt hvide fordi hun klemmer så hårdt til. Den venstre fod vipper i et tempo mens hun gnider sig i hænderne.

Pludselig råber hun: 

“De er som fucking små børn”

Så triller tårerne ned af hendes kinder. Hun kigger sig omkring for at lede efter servietter. 

Nu ved jeg, at jeg er nået ind til hende.

Hun kan ikke længere være behersket og Dr. Jekyll dukker op i hende.

Sproget ændrer sig, hun bliver voldsommere i sine udtryk – det er gadetryk – ord som “luder”” fucking nar” “dø” – flyver ud af hendes mund, som var det skidt fra en spædkalv.

Enhver vil nok tolke hendes adfærd som utilpasset og ude af proportioner.

Men jeg ser altid adfærden som summen af det som ikke bliver sagt – tavs viden.

Det er tydeligt, at se at hun er såret og ked af det. Hun er skuffet !

Samtidig er hun rasende og furiøs og forpint. Forpint over at skulle være i en situation, hvor hun føler sig som et produkt, som man kan bruge og smide ud. 

“Jeg hader dem” skriger hun. 

Jeg lader hende være i alle følelserne.

Jeg ser hende lige nu, som et bål, som er på nippet til at blive ukontrolleret og mine ord, kan være benzin på bålet.

Derfor er jeg stille og sender hende anerkende lyde for at vise hende, at jeg lytter. 

Efter nogle minutter er bålet roligt – mine ord er ikke benzin længere, og jeg kan nu tale med det følsomme sårbare menneske, som ikke har oplevet andet end svigt, kritik og bedrag af dem, som egentlig skulle elske hende allerhøjst på denne jord.