Vi løser sociale opgaver...
Vi løser sociale opgaver...
Følelseshjulet er et virkeligt godt redskab til at tale med sine børn om følelser og lære dem at sætte ord på deres følelser. Det er også meget anvendeligt for voksne, der ikke har udviklet evnen til at mærke og udtrykke følelser, og som må arbejde med at lære det i voksenlivet.
I midten af hjulet er grundfølelserne, og udefter kommer der flere og flere nuancer.(Der er forskellige teorier om, hvilke følelser der er grundfølelser. Det kan der findes mange artikler om på nettet).
Det siges, at det arktiske inuitsprog har mindst 50 ordkombinationer for forskellige typer sne. Unge inuitbørn lærer tilsyneladende disse ord og kan knytte dem nøjagtigt til de mange variationer af sne ved simpelthen at høre dem brugt i sammenhæng. Uanset om dette er sandt eller ej, lærer alle børn at bruge sproget nøjagtigt, som de hører i deres kultur og familie. D.vs., at når forældre i en hvilken som helst kultur taler om en bred vifte af følelser, lærer børnene derved at forstå deres egne og andre menneskers følelser. Forståelse og accept af følelserne er forudsætningen for at blive i stand til at regulere dem.
Hvis du undrer dig over, at der kan være 50 forskellige følelser, vil du nok finde Følelseshjulet interessant. Det er udviklet af dr. Gloria Willcox og illustrerer den rigdom af følelser, som er til rådighed for os. Fortvivl ikke, hvis du finder ideen om så mange følelser overvældende. Man kan simplificere tingene ved at tale om kun fire grundlæggende følelser og så gå videre, når barnet er klart.
Glæde: Inkluderer kærlighed, glæde og fred. Det er vores naturlige tilstand, når vi er i flow.
Frygt: En reaktion på fare. Inkluderer rædsel, angst (frygt for en uspecificeret trussel), bekymring (frygt for en specifik trussel) og følelsen af at være magtesløs eller forsvarsløs. Læg mærke til, at når pattedyr føler frygt, skifter de ofte til vrede som forsvar.
Tristhed: En reaktion på tab og skuffelse. Inkluderer sorg, depression og ensomhed. Læg mærke til, at mange mennesker forsvarer sig mod skuffelse og sorg ved at blive vrede.
Vrede: En reaktion på en trussel fra det indre eller ydre. Inkluderer irritation, frustration og raseri. Læg mærke til, at hvis vrede ikke bliver hørt, vil personen måske vende den indad, således at den bliver til depression eller følelsesløshed.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Hvordan kan man lære sine børn om følelser? Det kan man ved at observere, hvad barnet (eller andre mennesker) føler og kommentere det på en ikke-dømmende, accepterende måde. På den måde lærer barnet at identificere følelser i sig selv og andre. I løbet af en dag kan du prøve at kigge efter muligheder for at anerkende dit barns følelser:
Når du snakker med dit barn om følelser så prøv at undgå at være belærende. Stil i stedet spørgsmål for at hjælpe det med at lære gennem refleksion. Du kan måske stille spørgsmål som:
Hvis du og dit barn observerer et andet barn, der græder, kan du måske stille spørgsmål som:
Den type spørgsmål hjælper med at udvikle empati. Hvis f.eks. forældrene over for deres lille barn tænker højt om, hvad hendes babybror eller -søster tænker, føler og har brug for, udvikler barnet mere empati for sin lillebror eller -søster, og forholdet imellem dem bliver mere positivt.
Højtlæsning af bøger om børn, der føler og udtrykker følelser, er en anden måde at lære børn emotionel læsefærdighed. Forskning viser, at når voksne læser bøger for og taler med små børn og førskolebørn om, hvordan andre børn føler, så øges deres prosociale (positive) handlinger over for deres jævnaldrende, og deres aggressioner over for deres dem mindskes.
Så den gode nyhed er, at når forældre anser følelser for at være en del af et rigt menneskeliv og taler om følelser på en positiv måde, kan selv små børn lære at genkende og artikulere en bred vifte af følelser. Ganske som inuitbørnene der lærer ord for forskellige typer sne. Den endnu bedre nyhed er, at når dit barn begynder at snakke om sine følelser, så er det første skridt på vejen til også at blive i stand til at regulere og håndtere dem.
Samad Lazaar er Direktør i EXITplan og arbejder dagligt med borgere, der er fastlåst i en eller sammenhæng i livet. Han startede virksomheden EXITplan i 2010 og ESKÅVE i 2015, hvor klienter ud over at arbejde med krop og sind også kan udvikle sig og bringe sig selv tættere på beskæftigelse.