Tidlig og målrettet indsats for børn og unge i udsatte positioner
For at flere børn og unge kan opleve trygge og gode opvækstvilkår, er det afgørende at sætte ind tidligt med en målrettet indsats. Mange børn og unge befinder sig i sårbare eller udsatte positioner, hvor de har behov for ekstra støtte for at trives og udvikle sig sundt både fysisk, psykisk og socialt.
Vi arbejder med forebyggende og familierettede indsatser, der styrker barnets og den unges trivsel, udvikling, sundhed og læring. Ved at handle tidligt og professionelt kan vi forebygge, at mindre udfordringer vokser sig større, og skabe bedre betingelser for, at børn og unge kan vokse op under trygge og udviklende rammer.
Vores tilgang bygger på en grundig, individuel vurdering af barnets, den unges og familiens behov og ressourcer. Vi anvender den metakognitive metode som en central del af vores indsats. Denne metode hjælper børn og unge med at udvikle psykologisk fleksibilitet gennem konkrete øvelser som “Æbleøvelsen”, “Den lyserøde elefant” og “Hvem siger hvad”-øvelsen. I den sidste øvelse benytter vi figurerne fra filmen Inderst Inde til at arbejde med undertrykte følelser på en tryg og genkendelig måde.
For forældre tilbyder vi tilsvarende øvelser – og flere – som støtter dem i at udvikle deres egen psykologiske fleksibilitet. Dette hjælper dem med at flytte fokus fra det, der ikke fungerer, og i stedet styrke det, der virker, både i deres egen rolle og i samarbejdet med barnet.
Gennem samarbejde, dialog og respekt arbejder vi for at skabe langvarige positive forandringer, der styrker barnet og den unges muligheder for et godt liv med gode udviklings- og læringsmuligheder.
Den metakognitive metode handler grundlæggende om at ændre fokus og træne hjernen til at håndtere tanker og følelser på en ny måde. Når et barn eller en forælder har udviklet uhensigtsmæssige eller dysfunktionelle tankemønstre, arbejder vi med at skabe bevidsthed om disse mønstre og samtidig træner vi hjernen til at vælge alternative og mere funktionelle reaktioner.
Hos os bruges metakognitiv træning til at hjælpe børn med at bryde fastlåste negative tanke- og handlemønstre, som kan stå i vejen for deres trivsel og udvikling. Gennem øvelser som “Æbleøvelsen”, “Den lyserøde elefant” og “Hvem siger hvad”-øvelsen lærer barnet at skifte fokus væk fra forstyrrende tanker og bekymringer og i stedet rette opmærksomheden mod det, der er muligt at handle på her og nu. For eksempel bruger vi figurerne fra filmen Inderst Inde til at give barnet en visuel og tryg tilgang til at forstå og bearbejde undertrykte følelser.
På samme måde støtter vi forældrene i at udvikle deres psykologiske fleksibilitet. Vi hjælper dem med at genkende uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre, og vi træner dem i at skifte fokus væk fra det, der ikke virker, til det, der kan skabe positive forandringer for dem selv og deres barn. Denne fleksibilitet er afgørende for, at forældrene kan håndtere svære situationer på nye måder og dermed understøtte en sundere og mere stabil familieudvikling.
Den metakognitive metode er derfor ikke blot en teori, men en praksis, hvor vi gennem konkrete øvelser træner både børn og forældre i at bryde uhensigtsmæssige mønstre og i stedet skabe en mere hensigtsmæssig måde at tænke, føle og handle på. Dette er grundlaget for en varig positiv forandring og trivsel i hverdagen.
EXITPLAN tilbyder anbringelse, boligplacering og bostøtte jf. barnets lov § 43 stk. 1, nr. 5.
Vi tilbyder familiebehandling jf. barnets lov § 32 stk. 1 nr. 5. Vi omfavner familien, specifikke problemstillinger og bestemme familiemedlemmer.
Vi tilbyder sikkerhedsplansindsats jf. barnets lov § 32 stk. 1 nr. 5. En akut indsats, der skaber tryghed og sikkerhed for udsatte børn og familier, når det haster allermest.
Vi tilbyder støtte jf. barnets lov § 32 stk. 1 nr. 3. Læs mere her, hvordan vi kan hjælpe dig.
EXITPLAN tilbyder Ungestøtte jf. barnets lov § 114. Støtte til unge fra 18-23 år.
Råd og vejledningsforløb jf. barnets lov § 30. Læs mere om tidlig forebyggende støtte.
Vi tilbyder støtte jf. barnets lov § 105 stk. 1. Læs mere her, hvordan vi kan hjælpe dig.
EXITPLAN tilbyder forældrestøtte jf. barnets lov § 75. Læs mere om støtten
Støttet samvær/overvåget samvær jf. barnets lov §§ 103-105. Læs mere om støtte og samvær
Vi er et tværprofessionelt team, der løfter i flok og sikrer positiv udvikling for alle borgere.
Har du spørgsmål eller er du interesseret i vores ydelser/forløb og ønsker du at vide mere, så udfyld formuleren her og vi vil kontakte dig hurtigst muligt.