Vi har alle stødt på de mennesker som elsker at fortælle om sine problemer, eller det kan hurtigt komme til at fremstå således. Deres verden tager udgangspunkt i begrænsninger og ikke muligheder.
Det er et meget velkendt fænomen, som har en helt naturlig årsag. Nemlig at hjernen beholder alle de dårlige oplevelser, med det formål at vi skal kunne lære af vores fejl. Hvilket har været en vigtig overlevelses funktion da vi levede på savannen, men som kan skabe uhensigtmæssige tanke mønstre i den moderne hjerne. Mønstre som gøre at vi får en over fokusering på fejl og problemer.
Det er fænomen som vi ofte møder i vores socialfaglige praktisk. Vi lever i et samfund hvor sætning “ Hvad er problemet” ofte bliver brugt, om det er hos lægen, mødet med socialrådgiveren eller i vores private netværk.
Vi er mestre til at se og finde problemer, men det føre os ofte ikke derhen hvor vi gerne vil. Når vi bliver over fokuseret på problemet, glemmer vi at spørger om hvor vi gerne vil hen.
Hvis vi ændre fokus, og istedet fokuser på hvor vi gerne vil hen, kan vi bane vejen for forandringer og en ny fremtiden.
Fie Schjerning
Psykoterapeut og familiebehandler
I EXITPLAN arbejder vi med den løsningsfokuseret samtale, fordi den netop kan dette. Den kan hjælpe borgeren med at finde ud af hvad de drømmer om, og hvor de gerne vil hen. Den løsningsfokuseret samtale gøre dette ved at tage udgangspunkt i; håbet, tomorrow question, skalaer, undtagelser og eksperiment.
Vi arbejder ud fra antagelsen om at samtalen aldrig må føles som et præstationspress, den skal skabe håb, mål eller drømme. Den skal skabe troen på at borgen har indflydelse og ansvar for eget liv.
Vi starter vores samtaler ud med at spørger om hvad borgernes bedste håb for samtalen er, for at skabe et fælles udgangspunkt for samtalen. Dette sikre at borger for talt om netop det som de synes er relevant, og har en oplevelse af indflydelse.
Et eksempel kunne være en borger som oplever at være stresset, og kommer med et håb om at blive stressfri. Her stiller vi os som fagprofessionelle nysgerrig overfor ønsket om at være stressfri.
Det gør vi ved at stille spørgsmål, som skaber et mere detaljeret billede af hvad det vil sige at være stressfri. Det kunne være spørgsmål som “ hvordan ville du mærke at du ikke var stresset mere? Hvad ville være anderledes?”, “ Hvem ville mærke at du ikke længere var stresset”, “
Hvad ville dine børn og kone lægge mærke til som var anderledes?”. Spørgsmål som disse skaber konkrete informationer, som kan bruges til at lave et mere konkrete mål.
Men når vi arbejder med LØFT vil vi gerne være endnu mere detaljerede. Vi ønsker at skabe et realistisk billede af forandringen, hvor borgerne kender flere nuancer. Derfor ville vi stille endnu flere spørgsmål som fx. Hvad tid står du op om morgen når du ikke længere er stresset? Hvad ville du spise til morgenmad? Hvordan ville din morgenrutine være? Hvordan ville du komme på arbejde?
Forandringen ligger i de små detaljer og derfor er vi nødsaget til at folde alle de små detaljer ud, når vi ønsker at skabe håbe/drømmen. Et af de værktøjer som vi i Exitplan ofte benytter os af er skala spørgsmål, de har til formål at understøtte den positive forandring. Vi bruger skalaer inde for alle typer behandling, hvis det er praktik forløb kunne vi finde på at undersøge “ Hvor tilfreds var du med din græsslåning fra 1-10?”, eller “ Hvordan gik det med at komme ud af døren?”.
Her bliver formålet at skabe refleksioner helt ned i detaljen, fordi intet er kun godt eller dårligt, alt har nuanceret, også når vi taler om arbejdsopgaver i eksempelvis en praktik.
Hvis en borger eksempelvis score 3 på tilfredshed af egen arbejdsindsats, undersøger vi sammen med borger hvorfor han scorede 3 på skala, og ikke 1 eller 2. Det gøre vi med henblik på at forstørre alle de ting som borgeren gjorder for at han ikke ente på 1 eller 2. I arbejdet med skalaer, bruger vi det både som et udviklings og fastholdes værktøj, det afhænger af borgerens ressourcer.
Når vi igennem de første samtaler har skabet målet, er det vigtig at vi fremadrettet bibeholder fokus på detaljernere, og fokusere på at forstørre borgerens ressourcer.
Foruden den løsningsfokuseret samtalen, er LØFT også et meget brugbrat redskab imellem møderne med borgerne. Dette er pga. detaljegraden, som gøre at borgen selv er meget mere opmærksom på de god ting som de gøre. Måske er det en lille ting som at vaske sin kop op efter brug, men som gøre at borgeren er opmærksom på at dette er en positiv forandring.
Vi arbejder ud fra antagelsen om at samtalen aldrig må føles som et præstationspress, den skal skabe håb, mål eller drømme. Den skal skabe troen på at borgen har indflydelse og ansvar for eget liv.
Vi starter vores samtaler ud med at spørger om hvad borgernes bedste håb for samtalen er, for at skabe et fælles udgangspunkt for samtalen. Dette sikre at borger for talt om netop det som de synes er relevant, og har en oplevelse af indflydelse.
© 2024 ExitPlan ApS – Alle Rettigheder Er Reserveret. Udviklet & Understøttet af Admatic Digital