Læs mere om EXITplans Målgruppe

EXITplans målgruppe er borgere med komplekse problemstillinger herunder sindslidelser, misbrugsproblematikker, dobbeltdiagnoser, borgere med kriminel baggrund, behandlingsdom, samfundstjeneste, fængselsdom og/eller borgere som færdes i bande/rockermiljøet.

Med udgangspunkt i den enkeltes problemstillinger lægger vi en detaljeret og struktureret plan. En plan som omsættes til handling og realistiske delmål.


Gennem meningsfulde aktiviteter arbejder vi i to parallelle spor. Dels den direkte afklaring af borgerens fremtidige retning, som relaterer sig til uddannelse og beskæftigelse. Dels det som vedrører borgerens livssituation og som er en barriere i forhold til at leve et selvstændigt liv som selvforsørgende. Herunder f.eks psykisk og fysisk helbred, personlige problemer, misbrug, gæld, angst, depression, vold, kriminalitet, social isolation, spiseforstyrrelser mv.

Læs mere om EXITplans aktiviteter

EXITplan arbejder konsekvent og er vedholdende i kontakten til borgerne. Det er vores overbevisning at en vedholdende kontakt til den enkelte, fordrer noget positivt og borgeren vil opleve, ‘at de også vil mig’ på de dårlige dage. Når borgeren udebliver fra tilbud ser vi det som en kontaktrebus, som skal løses og borgeren får derfor et opsøgende besøg. Henvisende sagsbehandler orienteres ved udeblivelse fra tilbud.
Gennem aktiviteten kvalificeres borgeren til selv at stå op om morgen og fremmøde til tiden. Efter aftale kan borgeren støttes til fremmøde ved afhentning de første 14 dage. Herefter forventes det at borger selv kan møde eller at der foreligger en faglig vurdering af behovet såfremt indsatsen skal vare længere.

Metoden har afsæt i Per Revsteds teori om motivationsarbejde: “Ingen er håbløs”, menneskets inderste natur er konstruktiv, social, aktiv og målrettet og alle har en positiv kerne. Metoden er særligt udviklet til udsatte og sårbare borgere. Forudsætningen for borgerens udvikling er, at den enkelte bevæger sig fra latent motivation (passiv, fralægger sig ansvar for eget liv og trækker sig fra social kontakt) til manifest motivation (lyst til positiv forandring i eget liv, ansvar for eget liv, samspil med andre og ønske om at være et aktivt menneske). Vi arbejder på at skabe en god relation til borgeren og gennem motivationssamtalen at styrke den positive kerne, og dermed motivation for positiv udvikling/forandring.

F.eks snedkerarbejde, kreativt værksted / butik eller køkken.
Formålet med aktiviteten er at borgeren opnår en forståelse for en arbejdspladskultur samt inspireres og motiveres til retning for fremtidig beskæftigelse. Borgeren kvalificeres til at kunne møde til tiden, overholde pauser, indgå i et kollegialt fællesskab herunder tilegne sig sociale kompetencer, tolerere forskelligheder, opsøge kulturen på arbejdspladsen, tage ansvar for opgaveudførelsen, rydde op efter sig, indblik i fagsprog og tilegne sig relevante færdigheder i relation til den pågældende aktivitet.
Der arbejdes desuden på en afklaring af arbejdsevne og skånehensyn. I aktiviteten er vi optagede af hvilke ressourcer borgeren har ift. at indgå på en arbejdsplads, samt de barriere (adfærd), der skal arbejdes på, at udvikle hos den enkelte (læringsteoretisk). Borgeren observeres ud fra de kvalificeringer som er nødvendige for at indgå på en arbejdsplads. Dette er afklaret efter de første 14 dages forløb. Der opstilles realistiske mål og en struktureret plan for at opnå målene og dermed kvalificeringen. Målene er karakteriseret ved at være afgrænsede og klart formulerede. Derfor bliver det enkelt at vurdere om målene er opnået.
For at opnå kvalificeringen af borgeren trænes færdighederne indtil den enkelte selv mestrer dem. Færdighederne trænes i et tæt samarbejde med værkstedets personale.

Personlig udvikling en metode, hvorpå man kan invitere mentalt fastlåste borgere ind i et personligt udviklingsforløb i plenum med ligesindede. Udgangspunktet findes i reelle anonymiserede sager, som er specifikt castet til de deltagende og hensigten er at åbne op for deres ellers undertrykte eller negligerede negative oplevelser. Temaerne i undervisningen spænder lige fra vredeshåndtering, til misbrugssamtaler, hvorpå alting associeres tilbage til barndommen og hvor de fleste påbegynder den uhensigtsmæssige adfærd, som følge af afbrudt “sund” voksenrelation. Man begynder så at sige, at tale det forkerte “sprog” til en given følelse. Personlig udvikling har til hensigt at lære den enkelte at tale det rigtige “sprog” til respektive følelse.

Målet er, at kvalificere borgeren til at mærke indre forandringer. At borgeren kan mestrer hverdagen på en ny måde og bryde ud af de mønstre eller adfærd som kan være en barriere ift. at opnå selvforsørgelse.

Aktiviteten har afsæt i den psykodynamiske model, som handler om de indre processer i mennesker og at opnå en dybdeforståelse af mennesket og dets relationer. Gennem undervisningen opnås en bevidsthed om hvordan tidligere oplevelser påvirker den enkelte i det voksne liv. Den historiske proces som relatere sig til det der er sket tilbage i tiden og i barndommen betones sammen med den aktuelle proces, som er det, der aktuelt sker i den enkeltes liv. På denne måde afklares årsager og der kan arbejdes på nye adfærds- og tankemønstre.

Der skabes et trygt rum hvor den enkelte har mulighed for at åbne op og ventilere. Gruppeundervisning benyttes som metode for at opnå et rum hvor borgere med problemstillinger, der ligner hinanden kan dele erfaringer og spejle sig i andre. Det giver den enkelte mulighed for at opleve at de ikke er de eneste, der sidder med de udfordringer, som de oplever.

Fitness, svømning, yoga, meditation eller udendørs træningsaktiviteter

Fysisk aktivitet er et vigtigt element i forløbet og da der er evidens for, at det har en positiv effekt på psykiske lidelser, er det en vigtig del af indsatsen.
Borgeren kvalificeres gennem træningen til et øget mentalt overskud, energi, bedre helbred, samt at indgå i sociale fællesskaber.

Gennem yoga og meditation kvalificeres borgeren til at minimere uro, tankemylder, stress, styrke balancen i kroppen, velvære og til at benytte redskaberne hjemme.

Kontakt Louise Harris, faglig leder, for at høre mere.